Optagelse i koret

Koret har p.t. plads til nye medlemmer i bas- og tenorgrupperne.

Koret er åbent for alle. Det er en fordel at have et godt nodekendskab, og vi forventer, at du kan synge rent. Vi forventer også, at du øver dig hjemme og møder velforberedt op til prøverne, og at du giver de ugentlige prøver samt koncerter en høj prioritering.

Hvis du er interesseret i korets arbejde, så byder vi dig velkommen til en af vores ugentlige korprøver, hvor du kan fornemme stemningen i koret samt prøve kræfter med det igangværende repertoire.

Efter fremmøde til tre prøver vil du blive bedt om at aflægge en optagelsesprøve, som du skal bestå for at blive optaget som medlem. Ved prøven skal du synge en selvvalgt sang og synge din stemme i en kvartetsats (SATB) med tre af korets medlemmer på de andre stemmer. Efter prøven vil du få at vide, om du kan optages som kormedlem.

Koret lægger stor vægt på musikalsk samarbejde og social interaktion.

Koret har en målsætning om at gennemføre en international korrejse hvert 2. år.

Korkontingentet er 600 Kr/halvår.

Du er velkommen til at kontakte vores dirigent, Uffe Most, eller formand, Anders Hamming, for at høre nærmere om ovenstående.

Vi øver hver torsdag fra kl. 19 til 22 i Sankt Hans Kirke i Odense.